Atletik Nyheder

Flotte resultater til Tårnby Games 2018

20180505_170338

Ved Tårnby Games var Køge Atletik repræsenteret af 7 atleter, som alle gjorde en god indsats. Stævnet strakte sig over d. 5. til 6. maj, som er relativt tidligt på sæsonen. Derfor er stævnet en god indikator på, hvordan formen er, og hvad der kan arbejdes med resten af sæsonen.

Lørdag:

Om lørdagen var der flest atleter fra Køge i aktion. Den yngste var Alma Bredal Tidermand Ajander som deltog i aldersklassen piger 11 år. Det var Almas første atletikstævne, hvor hun klarede det rigtig godt. I længdespring blev det til 3,52m, som rakte til en 17. plads. Alma deltog derefter i 60m i tiden 9,88 sek., hvorefter hun gik videre til finalen og blev nummer 6. I 400m løb Alma ind i tiden 1.16.19 min, hvilket rakte til en meget flot 3. plads.

Den næste Køge pige var Josephine Pedersen-Jensen, som deltog i piger 13 år. Josephine lagde ud med 80m, hvor hun kom ind på en 4 plads med 12,84 sek. i sit heat, som var personlig rekord. Efter denne gode præstation sprang hun 3,13 m i længde. Derefter løb hun 600m, hvor hun kom ind på en fin 16. plads i tiden 2.15.81 min.

Ane Riber og Cathrine Trodsøe deltog i diskoskast i aldersklassen U20. Ane Riber kastede 35.55m og blev nr. 4., som var ganske fint, da hun har døjet med manglende motivation gennem vinteren, hvor hun de seneste måneder, har fundet glæden for at kaste igen.  Cathrine har trænet hårdt gennem hele vinteren og de 41,01m, som hun kastede diskossen ud på, var belønningen. En flot PR på over en meter og en 3. plads. Frederik Riber deltog i mændenes diskoskast, hvor han kastede 39,57m. og blev nr. 1.

Søndag:

David Beyer Reigstad var ligesom Alma debutant i konkurrencesammenhænge. Men ikke desto mindre klarede han det godt i aldersklassen drenge 13 år. Han startede med spydkast, hvor han kastede 19,45m og blev nummer 17. Derefter stod den på 200m. Her blev det til en flot 7. plads ud af 17 deltagere, hvor David løb ind i tiden 30,36 sek.

Maja Felby er efterhånden ved at være garvet i konkurrencesammenhæng. Maja deltog i 200m, hvor det blev til en fin 4. plads i tiden 27,93 sek. Dette var Majas bedste sæsonåbning, så resten af sæsonen ser lovende ud.

En spændende sæson Køge Atletik går i møde!

This slideshow requires JavaScript.

0 comments on “Flotte resultater til Tårnby Games 2018

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: